Norge-Spanien 25-25
Sensationelt spansk point mod Norge
Af Thomas Berndt
Spænding til allersidste sekund, da Spanien højst
sensationelt fik point mod de norske medaljefavoritter. Længe
så det faktisk ud til, at spanierne ville hive sejren hjem,
men det endte 25 - 25.
I det meste af 1. halvleg fulgtes holdene pænt ad, men i
slutningen af 1. halvleg træk spanierne fra, og så kunne
den norske neglebidning for alvor begynde. Det var især det
offensive, spanske forsvar, som voldte de norske bagspillere kvaler,
og angrebet havde den fornødne tålmodighed. Derfor
var halvlegsstillingen en fortjent spansk føring på
15 - 12.
I 2. halvleg skiftede kampen fuldstændig karakter. Den norske
kontra fungerede pludselig, og Norge scorede halvlegens første
fire mål, deraf tre på kontra. Men så gik nordmændene
atter i stå. Spanske Diaz fører an med i alt syv mål,
og da hun med et højrehug sender Spanien på 24 - 22
med godt fem minutter tilbage, lurer sensationen for alvor.
De rutinerede nordmænd redder dog lidt af æren. Den
stærke streg Else-Marthe Sørlie-Lybekk, river sig fri
på stregen og udligner til 25 - 25 med godt halvandet minut
tilbage. Men takket være et aggressivt forsvar får spanierne
sikret det ene point.
Efter kampen indrømmede Norges assistenttræner, Thorri
Hergeirsson, at de var heldige med det ene point:
"Når man ser på slutningen, er vi heldige med
at få det ene point. Vi spillede ikke så godt, som vi
troede, vi kunne," sagde assistenttræneren..
|