Bodnieva skadet under
træning
Af Thomas Berndt
Rusland fik under formiddagens træning føjet
et prominent navn til sin i forvejen godt fyldte skadesliste.
Den stærke streg, Liudmila Bodnieva, vred om på sin
højre fod og måtte se resten af træningen fra
sidelinien, først med is på foden og senere med en
forbinding om den. Det bliver først lige før kampstart
besluttet, om Bodnieva kan spille aftenens kamp mod Spanien.
Lidt opmuntring var der dog også til russerne.
Tattiana Dyadechko, som var syg i går, trænede igennem
under formiddagens træning i Helsingehallerne. Det var for
i øvrigt en hård træning, som cheftræner
Evgeny Trefilov bød sine spillere, med det dertil hørende
hav af skideballer til spillerne.
Der blev også trænet i at spille mod
et offensivt forsvar. I aften møder russerne Spanien, og
det var netop det offensive, spanske forsvar, som var en af de
afgørende faktorer, da Norge i går kun fik 25 - 25
mod de undertippede spaniere.