Frem med den spanske kugleramme
Af Thomas Berndt og Marie Bjerre
I dynamitpuljen med bogstavet C blev de klare favoritter Rusland
og Norge overrumplet af, at de i deres kampe fik uventet hård
modstand fra det spanske hold. En modstand, der frarøvede
begge favoritter sejren.
Før aftenens kampe har alle tre hold mulighed
for at ende som puljens nummer ét, men faren for at ryge
helt ud truer også spanierne. En sejr på otte mål
i aftenens første kamp i Farum Arena kan give dem førstepladsen,
men et nederlag på seks mål vil derimod sende dem
helt hjem.
Aftenens første hurdle for spanierne er deres
egen kamp mod Tyskland. De vil gå videre til mellemrunden
med blot ét point, mens nederlag vil sende dem hjem.
Men hvis spanierne får point, fortsætter
spillet selv efter slutfløjtet er lydt. Spaniernes placering
i puljen rykker sig efter kuglerne på kuglerammen i kampen
mellem Rusland og Norge.
Hvis den Norge og Rusland spiller uafgjort, så skal der
for alvor gang i venstre hjernehalvdel. Alle tre hold ender med
en spansk sejr på fire point, og placeringen afgøres
målforskellen. Men finder kampen en vinder, rykker Spanien,
noget uventet, op på en andenplads.
Men her holder matematikken ikke op. Spanien kan
nemlig nuppe andenpladsen uden at have vundet en eneste kamp.
Det kræver dog at kampen Norge - Rusland finder en vidner,
og kampen mellem Spanien og Tyskland ender uafgjort. Så
vil målforskellen afgøre andenpladsen.