Deltagere

Program

Presse

Info

Billetsalg

Sponsorer

Gæstebog

Merchandise

 


Markedspladsen EM

Af Rasmus Holm Thomsen
Wilbek, Dalmose, Arvidson og Haagen. Alle er de på plads på lægterne og følger med i kampene ved EM. For udover kampen om titlen, er EM også et stort udstillingsvindue for spillerne. Langt de fleste ligatrænere har været på besøg i enten Farum eller Helsinge, og set på eventuelle forstærkninger.
En af trænerne der har været på udkig efter forstærkninger er Heine Eriksen, der til dagligt træner i Fox Team Nord.
"Vi er på udkig efter forstærkninger til næste sæson. Blandt andet vil vi gerne forstærkes på målvogterposten og i vores højreside. De venstrehåndede spillere er i høj kurs, og jeg er ikke vist ikke den eneste der godt kunne tænke mig noget til højreback og højrefløj".
Heine Eriksen og Fox Team Nord har allerede taget kontakt til konkrete emner, men som de resterende, holder han kortene tæt ind til kroppen med hensyn til navne.
Morten Arvidson, der til dagligt træner i Randers HK, har lige som de andre trænere også benyttet lejligheden til at se på profiler. Ikke bare med henblik på at købe spillerne, men også for at se modstandere an.
"Det er en god chance for at se sine modstandere til eventuelle europa-cup kampe an. Vi kender mange i forvejen, men det er godt at følge med i udviklingen.
Og så er det selvfølgeligt rart at have et forhåndskendskab til spillerne, hvis en agent kontakter klubben. Så behøver man ikke at stole 100 procent på spilleragenten, men har selv dannet sig et indtryk af hvad spillerne kan".