Deltagere

Program

Presse

Info

Billetsalg

Sponsorer

Gæstebog

Merchandise

 


Pytlick: Forsvaret fungerer

Af Rasmus Holm Thomsen
Den danske træner Jan Pytlick var meget tilfreds med sit hold efter kampen mod Frankrig. Han betegnede kampen som en "typisk kamp mod Frankrig".

"Vores kampe mod Frankrig plejer at være utrolig tætte, og det var kampen også i dag. Som sædvanlig mod Frankrig, var det en forsvarskamp, hvor vi i dag stod rigtig godt".

Især den danske midterakse i forsvaret fik ros af Pytlick.
"De tre spillere vi bruger inde i midten i dag gør det fantastisk. Jeg synes vi er ved at have fire spillere der kan dække inde i midten, og i dag viste de to stregspillere og Ditte Andersen høj klasse."

Også målmand Karin Mortensen fik roser med på vejen af træner Jan Pytlick.
"Jamen jeg synes ikke der er tvivl om, at det er Karin Mortensen, der er den største forskel på de to hold i dag. Karin Mortensen gjorde det helt fantastisk, og det er hendes fortjeneste, at vi vinder i dag".

Også den franske træner Olivier Krumbholz roste Karin Mortensen for den flotte indsats.
"Den danske målvogter (Karin Mortensen red.) hævede sit spil hele vejen gennem kampen, og blev bare bedre og bedre som kampen skred frem. Vi kunne ikke få scoret på vores chancer, og det var hende, der gjorde forskellen i dag".