Deltagere

Program

Presse

Info

Billetsalg

Sponsorer

Gæstebog

Merchandise

 


Slovenien vil satse på marginalspillerne

Af Peter Bang Overby
Med en sejr over Hviderusland sikrede Slovenien sig en plads i mellemrunden på yderste mandat. Det var holdets mål, så nu skal der sadles om, varsler træner Tone Tiselj. Han vil lade marginalspillerne få meget spilletid i de næste kampe.
"I de næste kampe vil vi spille med alle spillere. Vi vil selvfølgelig forsøge at vinde, men det vigtigste er, at de unge spillere får noget spilletid i forhold til kommende turneringer, " sagde Tone Tiselj. Han lagde ikke skjul på, at Slovenien får det overordentlig svært i mellemrunden mod stærke nationer som Rusland eller Norge. Det er derfor, at målet nu mere er erfaring end en god placering.
"Resten af kampene må vi tage som en oplevelse, fordi de bliver meget svære," forklarede Tone Tiselj på pressemødet efter kampen mod Hviderusland.