Deltagere

Program

Presse

Info

Billetsalg

Sponsorer

Gæstebog

Merchandise

 


Den ældste – kampens bedste

Af Karina Wulff Harrestrup

Dragica Djuric, Jugoslaviens målmand, er slutrundens ældste spiller med sine 39 år. Det var dog ikke til at se med det spil, som hun leverede i kampen mod Østrig. Djuric var klart en af holdets bedste spillere, og hendes store redninger satte hendes medspillere i gang med deres kontraspil gang på gang.

Hun var selv meget tilfreds med kampen:

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg spiller så godt i dag. Der er ikke nogen speciel grund, men kampen var jo meget vigtig, og derfor spiller man op til sit bedste. Desuden er der også en god atmosfære på holdet. Det var også meget vigtigt at vinde, for nu kan vi jo føle os sikre på at gå videre”, sagde målmanden efter kampen.

Den østrigske landstræner Ole Eliasen var også imponeret af den jugoslaviske målmand:

”Vi scorer ikke nok mål i dag, og fordi deres målmand står fremragende, får de en masse kontrachancer. I dag var Jugoslavien bare det bedste hold”, sagde han.