Deltagere

Program

Presse

Info

Billetsalg

Sponsorer

Gæstebog

Merchandise

 


De sætter kulør på tribunerne

Af Claus T. Kræmmergård
Hver gang Danmark spiller, er den danske fanklub, Guldklubben, med på sidelinien. Omgivet af krus, kuglepenne, engangskameraer, cd'er, lightere og flag har de danske fans taget opstilling ved indgangsportalen i Arenaen i Århus

Guldklubben ser det som sin fornemste opgave at skabe en festlig kulisse omkring kampene ved EM-slutrunden, så derfor opfordrer de kraftigt tilskuerne til at klæde sig farvestrålende og fantasifuldt på. Hvis rammerne omkring håndboldbanen er levende, er Guldklubben overbevist om, at det smitter af på den indsats som landsholdet ved EM 2002.

Klubben har eksisteret siden september 1994. Fire gange om året udsender Guldklubben et blad til alle medlemmerne. Bladet hedder Guldklumpen.

Guldklubben tjener penge ved at sælge merchandise, og herudover bliver man støttet af Dansk Håndbold Forbund og landsholdets sponsor, Adidas.

I øjeblikket er der 400 aktive medlemmer, men målet er, at man indenfor et halvt år skal have rundet 1000.