Julemanden hjælper Ungarn gennem EM
Af Marie Bjerre
Flittige TV-seere har måske bemærket en rød
nissehue på banen hver gang en af de ungarske spillere går
i gulvet med smerter. Efter at have pakket isposen ned i sin lille
hvide og lilla fryseboks løber den store mand, der gemmer
sig under nissehuen ud til stolene på sidelinjen igen. József
Hámori hedder han. Blandt spillerne bliver han bare kaldt
Józse og er som en far for spillerne. Hans skæg er
ligeså gråt og maven lige så rund som julemandens,
og det er da også sammenligningen, der har fået han
til at tage huen på.
Men den røde nissehue betyder mere end det.
Lykke og held er, hvad han håber huen kan tilføre
holdet.
József har været massør på
det ungarske hold i snart seks år, og har derfor fulgt holdet
til flere EM-, VM- og OL-turneringer.
Han er et rigtig dejligt menneske. Han er
vittig og virkelig rar, fortæller Ágnes Farkas
varmt om massøren, der både under træning og
kamp giver knus og opmuntring til spillerne. Så det kan
godt være at huen er til at grine af, men manden under er
værd at tage alvorligt.
Huen er dog kun på det brede hoved når
det virkelig gælder. Det er kun til store turneringer som
EM, VM og OL, at den lune ungarer forvandler sig til julemand.